Hudlægen giver råd

Hudlægen Tore Nilsen har afholdt foredrag og kurser for en lang række lægekollegaer og kosmetologer. Han driver en succesfuld virksomhed med speciale i hudpleje, rynkebehandling og laserbehandling.

Hudlægen giver råd

Tore, hvad er det vigtigste, når vi taler om hudpleje og hudplejeprodukter?

Som hudlæge er det min holdning, at det er vigtigt, at hudplejeprodukterne er godt understøttet af forskning, studier og dokumentation. Det kræver store ressourcer, og produkterne skal være produceret af en stærk og seriøs aktør. Der er på den ene side hudpleje, som gør en afgørende forskel for huden, og på den anden side hudpleje, som i højere grad har betydning for vores velbefinden, og som har en mere "overfladisk effekt". For at opnå gode resultater kræver det gennemtestede og dokumenteret effektive ingredienser. Eksempler herpå er A-vitamin og AHA, alfahydroxysyre. Man kan opnå virkeligt gode resultater med AHA-peeling og produkter med forskellige AHA-syrer. Jeg har god erfaring med at behandle mange forskellige hudproblemer med AHA - acne, rosacea, atopisk eksem osv. Men også hud uden problemer kræver opmærksomhed og pleje med effektive produkter og behandlinger.

Hvis jeg skal give et mere konkret råd, foreslår jeg, at dagcreme skal indeholde en solbeskyttelse med en forholdsvis høj solbeskyttelsesfaktor. Eksempelvis faktor 15 eller derover. Mange er i dag gode til at bruge solbeskyttelse, når de tager til stranden for at tage solbad, men de glemmer at smøre sig ind, når de skal på arbejde, til frokost osv. De fleste husker dog at bruge en dagcreme! Den beskyttelse, som findes i en dagcreme, er ikke altid tilstrækkelig, men det er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Da jeg var på lægekongres i Californien for nogle år siden, gik vi udendørs og snakkede i pauserne. Solen var intens, og jeg havde ikke taget solbeskyttelse på. Det er jo ikke noget, man tænker på at gøre, når man skal på kongres i Sverige. Et par dage efter var jeg blevet godt solbrændt og skallede af på huden mellem skjortekraven og kæbelinjen. Men i ansigtet, hvor jeg havde husket at bruge en dagcreme med solbeskyttelse, havde jeg min normale fine og sunde hud!


Hvilke gener giver solen?

De skader, solen hyppigst giver vores hud, er rynket og aldret hud, ofte i form af pigmentforandringer. Man siger, at hele 85% af aldringen i huden skyldes solen. Aldret hud får vi alle, før eller senere og i større eller mindre udstrækning. Men hvis vi omgås solen uden omtanke, kommer aldringen forholdsvis tidligt. Det er lettere at udsætte, at en rynke opstår, end at minimere en rynke, som allerede findes. Så jo før man går i gang med fornuftig hudpleje, jo bedre. Hvad værre er, så kan solen også føre til hudkræft. Der kan være tale om alt fra basoliom, som er forholdsvis let at behandle, til den frygtede melanom!

Hvad stiller vi op, hvis vi allerede har taget for meget sol?

Hvis man vælger et produkt indeholdende retinol, som er et A-vitamin, er det muligt at reducere nogle af de skader, der er tilstødt med årene. Problemet med retinol er, at det let fører til rødme, tørhed og afskalning. Men ved at supplere med gode produkter, som indeholder fugtbevarende stoffer, kan man nedsætte disse bivirkninger til et minimum. Den allerbedste måde at forbedre solskadet hud er ved at have en kombination af A-vitamin og f.eks. AHA/PHA, som er i god balance.

Når man husker at bruge en god solbeskyttelse, kan man altid forebygge forekomsten af solskader, og hvis man anvender aktive ingredienser som eksempelvis retinol og AHA, kan man forbedre allerede eksisterende skader og i nogen udstrækning forhindre, at der kommer nye til. Det er bestemt muligt at passe på huden - når man bruger de rigtige midler.

(Bilde: Hudlæge Tore Nilsen. Foto: Martina Wärenfeldt)

Besøk Tores Nilsens websted