Spørgsmål og svar
NEOSTRATA FAQ
Må jeg bruge produkter med syrer hver dag?
Alle NEOSTRATA-produkter er udviklede på en måde, så huden forbedres og gøres mere modstandsdygtig. De syreholdige NEOSTRATA-produkter, som er designede til daglig brug, kan udmærket anvendes hver dag. Ved regelmæssig brug af produkter, som indeholder AHA, anbefaler vi dog personlig rådgivning, så du opnår det bedste resultat. Høje koncentrationer og overdreven brug af AHA kan irritere huden. Mange NEOSTRATA-produkter indeholder PHA, som er en type frugtsyre, der styrker hudbarrieren og ikke medfører nogen form for sensitivitet. De kan med fordel anvendes hver dag. En del NEOSTRATA-produkter indeholder ikke syrer. Få hjælp hos en hudekspert til at finde den optimale produktkombination til netop din hud.
Jeg er ekstremt følsom og reagerer let – er NEOSTRATA virkelig noget for mig?
NEOSTRATA tilbyder løsninger til alle hudtyper, også meget følsom hud. Produkterne i RESTORE-serien, som indeholder PHA, er genopbyggende og barrierestyrkende og derfor perfekte til følsom hud. Produkter med mere aktive ingredienser, f.eks. AHA og retinol, anbefales primært til robust/tilvænnet hud. Også forholdsvis følsom hud kan tilpasse sig en mere aktiv hudplejerutine. Det sker ved nænsomt at introducere og optrappe brugen af mere aktive ingredienser. Konsultér en hudekspert for at få gode råd om netop din hud og behov.
Kan jeg bruge NEOSTRATA-produkter om sommeren?
Ja, det kan du sagtens. Det anbefales altid at anvende SPF dagligt og undgå overdreven soleksponering for hermed at forebygge solskader. Dette er særlig vigtigt, hvis du anvender produkter med aktive ingredienser som AHA og retinol. Alle NEOSTRATAs dagprodukter indeholder SPF, og om nødvendigt kan man gerne tilføje ekstra solbeskyttelse ovenpå sin almindelige dagcreme. Vi anbefaler, at du undgår soleksponering i et par dage eller op til en uge efter en AHA- eller retinolbehandling på klinik.
Kan jeg bruge NEOSTRATA, når jeg er gravid?
Ja. Du skal dog huske, at huden kan blive lidt mere følsom, især ved graviditet, og du får også lettere pigmentpletter. Det betyder, at det kan være nødvendigt at ændre hjemme- og behandlingsprogrammet under en graviditet ved bl.a. at undgå alt for aktive stoffer og huske at bruge SPF. Produkter og behandlinger med salicylsyre og A-vitamin/retinol anbefales ikke i forbindelse med graviditet.
Hvorfor klumper min creme?
En del cremer kan desværre blive grynede eller klumpe, enten i forbindelse med påføringen eller efterfølgende. Det kan skyldes en for generøs påføring, solfilter eller den fugtbevarende film, som nogle sammensætninger indeholder. Det kan dog variere meget fra person til person. Vores bedste råd er, at du bruger en mindre mængde produkt og klapper det ind i huden i stedet for at gnubbe/massere. Nogle gange kan det også hjælpe med en serum under cremen.
Er NEOSTRATA-produkterne testet på dyr?
Dyreforsøg i forbindelse med kosmetik/hudpleje samt ingredienser, som indgår i kosmetik/hudpleje, har været helt forbudt i EU siden 2013. NEOSTRATA har dog aldrig udført dyreforsøg eller foretaget test på dyr. Alle produkttest er udført på personer, som medvirker frivilligt, eller ved hjælp af hudceller in vitro (i reagensglas). NeoStrata Company, Inc. anvender udelukkende ingredienser fra virksomheder, som overholder lovgivningen.
Behandlinger og klinikker
Hvor kan jeg købe NEOSTRATA’s produkter?
Originalprodukter fra NEOSTRATA sælges kun på neostrata.dk, hos hudlæger og plastikkirurger, på laserkliniker og i udvalgte e-handelsbutikker. Din hud analyseres på en professionel NEOSTRATA-klinik, og du får hjælp til at sammensætte dit eget skræddersyede hudplejeprogram, som består af produkter og – for at opnå det bedste resultat – også professionelle behandlinger. Her finder du din nærmeste klinik.
Hvorfor bør jeg også få behandling på klinik?
Regelmæssig behandling på klinik har en mere intensiv effekt på din hud, end hvad der opnås alene med hudplejeprodukter. Produkter til hjemmebehandling er at opfatte som en forlængelse af behandlingen på klinik og hjælper til med at vedligeholde huden mellem behandlingerne. Med en professionel NEOSTRATA-behandling opnår du en avanceret fornyelse af huden med enten AHA- eller retinolpeeling.
Jeg skal have udført en laserbehandling på klinik. Kan jeg fortsætte med mine NEOSTRATA-produkter?
Vi anbefaler RESTORE-serien med PHA som efterbehandling til æstetiske behandlinger, f.eks. laser og kemisk peeling. RESTORE-serien består af milde, barrierestyrkende produkter, som også er velegnede til meget følsom hud. Vi anbefaler, at du taler med din behandler, når du har brug for grundige råd om efterbehandling efter laserbehandling, og når du skal vende tilbage til din normale rutine. Det skyldes, at det kan variere, hvad du har behov for – alt efter lasertype og måden, hvorpå huden påvirkes.
Returvarer
Hvordan reklamerer jeg over en vare?
Reklamation for et fejlbehæftet produkt skal foretages straks, når der er konstateret en fejl ved produktet og i sådanne tilfælde, hvor produktet kan anses for at være fejlbehæftet eller ikke-funktionsdygtigt i forhold til det tilsigtede formål. Eventuel fejl ved et produkt skal anmeldes til HBS kundeservice så hurtigt som muligt, eller så snart fejlen bør være konstateret. Der skal være tale om en rimelig tidsperiode. Læs mere om reklamationer i vores købsvilkår.
Ordrer
Hvordan afbestiller jeg en ordre?
Hvis du ønsker at annullere/ændre en udført bestilling, skal du straks kontakte ordreafdelingen, tlf. 33 91 91 48 (åbningstider hverdag kl. 8.30-17.00).
Fragt
Hvordan tracker jeg min pakke?
I de tilfælde, hvor vi fremsender din bestilling med pakke til en postbutik, sender PostNord samtidig en separat e-mail med kollinummer og trackingoplysninger. Hvis forsendelsen sendes som Varebrev, bliver pakken ikke tracket på samme måde, men bliver først registreret, når den afleveres til din postkasse eller din postbutik. I så fald modtager du som regel en sms fra PostNord eller en meddelelse i postkassen.